Tilpas dit website til forskellige skærme

Tilpas dit website til forskellige skærme

Den 21. april 2016 justerede Google på algoritmerne bag søgemaskinen, hvilket betød at mobilvenlige hjemmesider fik en bedre placering på Google, når en smartphone blev brugt til søgningen.

Mobilvenlige hjemmesider

Dette betyder altså også, at hvis dit website ikke er gjort mobilvenligt, vil det få en lavere placering på en Google-søgning lavet med en smartphone, og den potentielle kunde vil altså anvende en anden hjemmeside end din.

Den bedste brugeroplevelse!

Hvis din hjemmeside ikke er mobilvenlig, er det svært for brugerne at læse sidens indhold fra en smartphone. Giv derfor dine brugere den bedste oplevelse ved at mobiloptimere din hjemmeside. Hvis din hjemmeside skal være mobilvenlig, betyder det, at det ikke skal være muligt at scrolle til siderne, men derimod kun op og ned. Derudover skal de forskellige punkter være store, så det er nemt at klikke på dem.

Ved at have en mobilvenlig hjemmeside sikrer du, at dine brugere ikke skal zoome hver gang de skal læse noget, og blive frustrerede over sidens indhold. På denne måde er der større chance for at dine brugere bliver på din hjemmeside og måske endda vender tilbage.

Hav fokus på dine brugere og giv dem det bedste indtryk af dig og din virksomhed ved at have en mobilvenlig hjemmeside, som er overskuelig og nem at finde rundt på.

Få en god placering på Google

Smartphonen er sjældent længere end en armslængde væk, og søgninger fra mobile enheder har allerede overhalet søgninger fra computere. Når brugere søger fra deres smartphones, vil du naturligvis gerne ligge i toppen af søgeresultaterne. Det sker altså kun, hvis du har en mobilvenlig hjemmeside.

For at generere mest mulig trafik til din hjemmeside er en god placering på Google meget vigtigt! Du kan potentielt miste kunder ved at ryge længere ned på Googles søgeresultater, hvilket jo ikke er optimalt for dig og din hjemmeside.

For at øge dine chancer på konkurrencemarkedet yderligere, anbefaler vi, at du har styr på, hvordan du søgemaskineoptimere (link) din hjemmeside, sådan at kunderne nærmest ikke kan undgå at se din hjemmeside.

Tilgodese dine kunders vaner og behov med en mobilvenlig hjemmeside og sørg for, at de altid kan finde dig – uanset om de søger fra computer eller smartphone.

Måske dette også kunne interessere dig...