Praktikant til efteråret 2020 indenfor udvikling
Er du vores nye praktikant?
Hvem er vi?
Brand by Hand blev stiftet i 2014 og har siden da produceret flere hundrede brugerorienterede hjemmesider og webshops. Vi er ikke et markedsføringsbureau, men fokuserer udelukkende på at udvikle webløsninger af høj kvalitet og vi er stolte af vores håndværk.
Vi er et tætknyttet team på 12 mand placeret lige ved Søren Frichs parken i Aarhus og har ligeledes en afdeling i København. Vi vægter et behageligt, socialt og åbent arbejdsmiljø meget højt.
Du får ansvar for:
- Udvikling af hjemmesider og webshops til vores kunder
- Udvikling i både frontend og backend
- Kodning I PHP, HTML, jQuery og SCSS
Vi forventer at du:
- Har blod på tanden og er nysgerrig efter nye udfordringer
- Taler flydende HTML og CSS, og evt. har erfaring med PHP, jQuery eller WordPress
- Er hårdtarbejdende og tager ansvar for dine projekter, for du vil arbejde med reelle kunder på dine egne projekter
Vi tilbyder dig:
- Et koordineret praktikforløb, med en fast tildelt mentor, som er tidligere studerende og nu fastansat webudvikler.
- Højt engagement for din personlige udvikling samt sparring til din afsluttende opgave
- Frokostordning, hyppige sociale arrangementer og et fedt kollegialt sammenhold
Vil du være med til at udvikle hjemmesider, webshops og skabe kundeoplevelser for vores kunder hos Brand by Hand?
Så tøv ikke med at sende os din motiverede ansøgning, samt CV med billede til info@brandbyhand.dk.
Har du spørgsmål er du altid velkommen til at ringe på tlf. 70 605 602.