Content & Paid Social Specialist

KREATIV CONTENT & PAID SOCIAL SPECIALIST TIL BRAND BY HAND I AARHUS & KØBENHAVN

Er du en god formidler og kan du producere indhold, der skaber engagement online og værdi for læserne? Har du erfaring med resultatorienteret annoncering på sociale platforme som Facebook, Instagram og LinkedIn? Så er du måske vores nye Content & Paid Social Specialist!

Vi er på jagt efter vores næste digitale talent, som vil med på holdet hos et af landets bedste WordPress-webbureauer. Som Content & Paid Social Specialist vil du have ansvaret for at producere tekstligt og grafisk indhold til sociale medier samt udarbejdelse af annoncer, monitorering og optimering af kampagner og afrapportering af performance til kunder. Dette gælder både eksternt for vores kunder og internt for Brand by Hand.

Vi har fornøjelsen af at agere webbureau for store veletablerede organisationer som L’Oreal, Aarsleff, Danida og mange flere. Hos Brand by Hand har vi kunden og det gode samarbejde i centrum, og vi ved at fremtidens kunder har tårnhøje forventninger til den service, der bliver ydet – uanset om det er ved det fysiske møde, på telefon eller digitalt. Vi er derfor stolte af at være blandt de 3 bedst rangerede digitale bureauer i Danmark, og at vi har vundet 2 Gazelle-priser for vores kontinuerlige vækst. Vores mål er stort, men simpelt – at blive Nordens førende digitale bureau og udbrede os til endnu flere markeder i et større globalt perspektiv.

Vi forventer, at du kan skrive godt, har styr på grammatikken og erfaring med at forfatte tekster. Du vil skulle arbejde med mange forskellige typer tekster – fra det seriøse og formelle til det sjove og kække i sammenspil med billeder, videoer og animationer. Du har en kreativ pen, øje for detaljen og det store overblik samt en løsningsorienteret tilgang.

Det er en fordel, hvis du har erfaring med Adobe-pakken, og føler dig hjemme i programmer som Photoshop og Illustrator, når det kommer til udarbejdelse af grafisk indhold til sociale medier. Du vil dog altid kunne benytte dig af vores kompetente digitale designere. Har du erfaring med Premiere og videoproduktion er det også kun et plus.

Derudover forventer vi, at du er superbruger af Business Manager og alle dets funktioner og værktøjer. Dette indebærer håndtering af kampagner, Facebook Pixel, hændelser, brugerdefinerede målgrupper – og alt derimellem! Du har kendskab til alle kampagnetyper, og ved hvornår du skal bruge hvad, uanset om det gælder lead generering, køb på webshop, trafik osv. Sidst men ikke mindst, har du styr på din løbende monitorering og dataanalyse, og du ved, hvilke parametre du skal holde øje med og justere på for at optimere resultater.

Lyder det som noget for dig? Så send en ansøgning til nicoline@brandbyhand.dk, eller ring på 70 60 56 02 for at høre nærmere. Vi afholder samtaler løbende!

Dine arbejdsopgaver vil indebære:

  • Skabe engagerende tekstligt og grafisk indhold på sociale medier
  • Lave performance mål og planlægge annoncering efter budgetter
  • Løbende kommunikation med dit team omkring nye tiltag
  • Deltage i møder og kurser inden for sociale medier, online marketing og copywriting
  • Opbygge et stærkt netværk inden for online marketing

Det ville være sejt, hvis du:

  • Brænder for sociale medier og at skabe godt indhold
  • Har erfaring med annoncering på Facebook, Instagram og LinkedIn
  • Er kreativ, har gåpåmod og er effektiv fra idé til handling
  • Er skarp i din kommunikation, og skriver velformuleret på både dansk og engelsk
  • Er selvkørende og løsningsorienteret

Det får du hos Brand by Hand:

  • Fleksible mødetider
  • En fast konkurrencedygtig løn
  • Komplet arbejdsstation med alt i udstyr
  • Et godt arbejdsmiljø med dygtige og venlige kollegaer
  • Et stærkt socialt fællesskab og mange sociale arrangementer
  • Gode muligheder for opkvalificering gennem netværk, kurser og events