Skarpe strategier til flere direkte hotelbookinger i en verden præget af OTA’er

Del

OTA’er: En udfordring for hoteller i kampen om synlighed og gæstedata

I dagens digitale landskab står hotelbrands over for en stadig større udfordring fra Online Travel Agencies (OTAs) som Booking.com, Hotels.com og Expedia. Selvom disse platforme kan generere betydelig synlighed og bookingvolumen, er prisen ofte høj – med kommissioner, der strækker sig fra 15 % til 30 %. Udover de økonomiske omkostninger, mister hoteller ofte værdifulde gæstedata, der kunne bruges til at forbedre kundeoplevelser og styrke kundeloyalitet. Så hvordan kan hoteller navigere i denne kompleksitet og finde en vej mod en mere bæredygtig forretningsmodel?

Brug OTA’er som springbræt til din egen fordel

Det er ingen hemmelighed, at OTA’er har cementeret deres dominans, og gjort størstedelen af hotelbranchen afhængig af deres tilstedeværelse. Ikke alene er de høje kommissioner en belastning, men hoteller står også over for en fragmenteret kundeoplevelse. Når gæsterne booker gennem tredjepartsplatforme, kan det være svært for dem at skabe en dybere forbindelse til hotellet.

Det er vigtigt at anerkende, at OTA’er er her for at blive, og at forsøge at undgå dem helt sjældent er en realistisk strategi. I stedet bør fokus være på at udnytte deres styrker til sin egen fordel. Hvis dit hotelbrand skal stå stærkt, er det afgørende at maksimere fordelene ved tredjepartsudbydere frem for at lade dem udnytte dig. I denne proces handler det om at finde den rette balance mellem at samarbejde med disse platforme og samtidig opbygge en stærk, direkte relation til dine gæster. Her får du serveret opskriften på, hvordan du kan gøre det.

Knivskarpt brand der skiller sig ud

Et stærkt brand kan være din bedste allierede i kampen mod OTA’er. Ved at opbygge en stærk og genkendelig identitet, kan hoteller skille sig ud i et crowded marked. Investering i branding og en konsistent visuel identitet hjælper med at skabe tillid og anerkendelse hos potentielle gæster. Optimer billeder, videoer og beskrivelser på OTA’erne, så de afspejler hotellets brandidentitet, men sørg for at give endnu mere værdi og dybde på din egen platform, hvor du har fuld kontrol.

Her kan man også benytte sig af historiefortælling. En engagerende historie kan tiltrække opmærksomhed, og skille dit brand ud i mængden af mange, samt motivere gæster til at lære mere ved at besøge hotellets egen hjemmeside.

Gennemført hjemmeside:

Din hjemmeside er din vigtigste salgsplatform. Den skal være brugervenlig, visuelt tiltalende og nem at navigere. Et intuitivt bookingsystem er essentielt for at minimere friktion i købsprocessen. Det skal være så nemt som muligt for gæsterne at booke, så de næsten ikke bemærker det. På den måde bliver tredjepartsselskaber overflødige.

Forbedret mobiloplevelse:

Med en stigende andel af rejsende, der booker ophold via deres mobiltelefoner, er det afgørende, at hoteller investerer i en mobiloptimeret bookingplatform. En enkel, hurtig og fejlfri mobiloplevelse kan være et stærkt våben mod OTA’erne, der ofte har svært ved at tilbyde samme grad af fleksibilitet og brugervenlighed på mobil. En smidig mobiloplevelse kan gøre en stor forskel i konkurrencen med OTA’ernes apps.

Personalisering:

En af de største fordele ved direkte bookinger er adgangen til værdifuld gæstedata. Når gæster booker direkte, kan hoteller indsamle præferencer og adfærdsmønstre, hvilket giver mulighed for at skabe en mere personlig oplevelse. Når gæsterne booker gennem tredjepartsselskaber som Booking.com, er der dog stadig muligheder for at skabe personalisering. Et effektivt skridt er at følge op med gæsterne via e-mail eller SMS, når de har booket, og tilbyde dem muligheden for at tilpasse deres næste ophold.

Loyalitetsprogrammer og eksklusive fordele

Mange gæster er tilbøjelige til at vende tilbage til de platforme, hvor de har haft en gnidningsfri og tilfredsstillende bookingoplevelse. Derfor kan hoteller med fordel skabe attraktive loyalitetsprogrammer, der belønner gæster for direkte bookinger. Sådanne programmer kan tilbyde eksklusive fordele som gratis opgraderinger, tidlig check-in, sen check-out eller rabatter på fremtidige ophold. Det vigtigste er, at hotellet kan kommunikere disse unikke fordele tydeligt, så gæsterne bliver bevidste om, at de får noget ekstra ved at booke direkte.

Google Ads – Synlighed og Custom Intent

I den digitale markedsføringsverden er det afgørende, at dit hotel er synligt for potentielle gæster, når de søger efter hoteller i dit område. At dine annoncer vises, og især at de vises først, er en af de vigtigste faktorer for succes. Uden synlighed har du tabt kampen til OTA’erne på forhånd. En effektiv måde at konkurrere på er ved at bruge Google Ads’ “Custom Intent”. Dette værktøj giver dig mulighed for at målrette personer, der allerede har vist interesse for hoteller som dit eller for din specifikke destination. Ved at fokusere på disse brugere, får du højere relevans, og chancen for at tiltrække netop dem, der er tæt på at tage en beslutning, øges markant.

Sociale Medier

Synlighed på sociale medier er altafgørende, især fordi potentielle gæster ofte bruger meget tid på platforme som Instagram, TikTok og LinkedIn. For at skabe forbindelse til dem er det vigtigt at dele engagerende visuelt indhold, der fanger deres opmærksomhed. En effektiv strategi er at inkludere brugergenereret indhold, såsom billeder og anmeldelser fra tidligere gæster. Desuden kan “behind the scenes”-indhold give dit brand et mere menneskeligt ansigt, hvilket skaber tillid og en autentisk forbindelse mellem dit brand og dine følgere. Dette kan i sidste ende styrke loyaliteten og øge kendskabet til dit hotelbrand

Langsigtet strategi

Vil man udfordre OTA’erne, så vil det unægteligt kræve investering i en stærk, direkte bookingkanal,  design, teknologi og branding, og det er en proces der skal opdateres løbende. Selvom OTA’ernes globale rækkevidde og anerkendelse er svær at ignorere, så lad det ikke afholde dig fra at tage kampen op. Skab en fremtid, hvor dit hotel selv sætter dagsordenen for jeres succes.

Gå på opdagelse

Anna Kallestrup

Icon

Anna Kallestrup

Icon

Bliv kontaktet af os i dag

Vi hjælper med opsætning og guider dig indenfor alt du kunne have brug for at vide om de nye regler.