Hvad er Title Tags og metabeskrivelser?
Vil du gerne skille dig ud i mængden af søgeresultater og tiltrække flere besøgende til din hjemmeside? Så er det tid til at mestre kunsten af Title tags (Også kaldet meta titel) og metabeskrivelser! Disse to elementer spiller en afgørende rolle i søgemaskineoptimering (SEO) og kan gøre en stor forskel for din synlighed og klikrate.
Title tag er den overskrift, der vises som det klikbare link i søgeresultaterne.
Metabeskrivelsen er den korte tekst, der giver en forhåndsvisning af indholdet på siden. Sammen fungerer de som din hjemmesides første indtryk på potentielle besøgende.
I dette eksempel er ”Google” title tagget og ”Search the world’s information….” meta beskrivelsen.
Hvorfor er Title Tags og metabeskrivelser Vigtige?
Title tags og metabeskrivelser er ikke bare pynt – de er afgørende for din SEO-strategi. Når de er godt skrevet og relevante, kan de:
- Forbedre Klikraten (CTR): En attraktiv og informativ title tag og metabeskrivelse kan fange brugerens opmærksomhed og få dem til at klikke på dit link.
- Øge Synligheden: Ved at inkludere relevante søgeord, øger du chancen for, at din side vises i søgeresultaterne for disse søgninger.
- Skabe Klarhed: De hjælper brugere med at forstå, hvad din side handler om, hvilket reducerer bounce rate og øger engagementet.
Tips til at skrive effektive Title Tags og metabeskrivelser
- Skriv klare og præcise overskrifter: Dine title tags bør kort beskrive indholdet på siden og tiltrække brugerens opmærksomhed.
- Brug relevante søgeord: Inkluder søgeord, som dine målgrupper sandsynligvis søger efter, for at forbedre din sides synlighed.
- Undgå duplikerede overskrifter: Hver side på dit website skal have en unik title tag og metabeskrivelse for at undgå forvirring og forbedre SEO.
- Hold det kort og præcist: Title tags bør ikke være længere end 60-70 tegn, og metabeskrivelser bør holdes under 160 tegn for at sikre, at de vises korrekt i søgeresultaterne. Det er dog vigtigt at udnytte den plads der er, for at skille sig ud. Nogen gange kan det være med en kort præcis beskrivelse, andre gange kan det være at gå lige til grænsen med antal tegn.
- Lad dig inspirere: Er du løbet tør for ideer til hvad du skal skrive, så er en strategi at prøve at google relevante søgeord. Her får du vist en masse resultater, fra bl.a. potentielle konkurrenter. Se hvordan de øverste søgeresultater ser ud, på det givne søgeord. Hvad skriver de, fremhæver de noget? Bruger de en ‘urgency’ besked som ”Book nu!”, ”Start nu” eller ”Klik her”? Tag inspiration i hvad de øverste resultater gør, og prøv at inkorporere dette i dine egne tekster. Det er vigtigt at du ikke blot gentager konkurrenterne, da det ikke får din side til at skille sig ud, og også kan være negativ for dine placeringer.
- Brug ChatGPT: En mulighed er også at bruge ChatGPT, til at få hjælp til sine tekster. ChatGPT kan bl.a. hjælpe med forslag til hvad du skal skrive. Det er vigtigt at du prompter ChatGPT godt, og giver den baggrundsinformationer. Her kan du bl.a. fodre den med informationer om din virksomhed, dine undersider, hvordan konkurrenternes beskrivelser ser ud samt hvilket tonelege og formål dine tekster skal have.
Eksempel på en effektiv Title tag og metabeskrivelse
Title Tag:
- “Top 10 Tips til Sikker Webudvikling | Din Ultimative Guide”
Metabeskrivelse:
- “Lær de bedste metoder til sikker webudvikling med vores top 10 tips. Forbedr din websides sikkerhed og beskyt dine data.”
Title tags og meta beskrivelser i WordPress
Du har nu skrevet de perfekte title tags og meta beskrivelser, og nu mangler de blot at blive indsat på de rigtige sider. Bruger du WordPress, så har du højest sandsynlig et plugin som ‘YoastSEO’ eller ‘RankMath’. Hvis ikke du har et SEO plugin på din side, anbefaler vi at du kigger på at få installeret det.
Når der er styr på det, og du er logget ind i din WordPress backend, skal du ind og redigere den side som du ønsker at indsætte Title tag og metabeskrivelse for. Du skal blot redigere siden normalt, og ikke redigere den med en page builder, hvis du har sådan en.
Inde på siden, kan du i bunden eller ude til højre, finde dit SEO plugin. I dette plugin kan du nu indsætte titlen og beskrivelsen. De fleste SEO plugins, har en visuel feature, som gør at du kan se hvordan teksten kommer til at se ud i Google søgemaskiner. Husk at gemme.
Gentag for de resterende sider.
Title tags og metabeskrivelser er små detaljer med stor indflydelse. Ved at skrive klare, relevante og præcise overskrifter og beskrivelser kan du ikke kun forbedre din synlighed i søgeresultaterne, men også øge chancerne for, at brugerne klikker på dit link og besøger din hjemmeside.
Så giv din SEO et løft ved at finpudse dine title tags og metabeskrivelser – og se trafikken strømme ind!